Har dit barn fået en najorti?


Najorti skal sikre, at børnenes rettigheder bliver overholdt, og at børnene bliver hørt i deres egne sager.

Najorti er også en måde at sikre, at sagsbehandlingen foregår i børnehøjde.

En najorti er en person, der er uddannet til at arbejde med børn og unge.

En najorti har viden om love på børneområdet og kendskab til kommunens forvaltning.

En najortis opgave er at støtte børn og unge, der er udsat for svære livsvilkår, og af den grund skal i kontakt med kommunen.

Samarbejde med barnet i centrum

Hvis barnets problemer skal løses på den bedst mulige måde, er det meget vigtigt, at du som forælder, ­kommune og øvrig instans, der inddrages i sagen, samarbejder. Najorti skal sikre, at dit barns perspektiv og rettigheder bliver overholdt og ikke mindst sikre sig, at der fremadrettet er et godt og konstruktivt samarbejde mellem forældre, kommunen og andre involverede instanser. Det er ikke ­sådan, at Najorti skal udpege og finde fejl hos kommunens sagsbehandler, andre børneeksperter eller dig som forælder. Najorti skal sikre sig, at dit barn bliver inddraget i sagen, bliver hørt og bliver oplyst om sine rettigheder.

Najortis opgaver

  • Videregive viden om rettigheder og ­ muligheder til dit barn

  • Skal hjælpe til, når dit barn tager kontakt til kommunen

  • Skal støtte dit barn på møderne i kommunen og myndighederne

  • Har ansvaret for at dit barn forstår, hvad der bliver sagt på møderne, og dit barn forstår hvad aftalerne betyder, og hvad der skal ske fremover

  • At sikre at dit barn er i fokus i sagsbehandlingen, og at sikre at dit barns rettigheder bliver overholdt

Hvem har brug for en najorti?

Dit barn skal være det vigtigste fokus i sagsbehandlingen. Ønsket om en najorti skal komme fra dit barn, og najorti udtaler sig på vegne af dit barn – ikke forældrene eller plejeforældrene. Hvis dit barn ikke ønsker at få en najorti, kan dit barn afslå at få en najorti. Der kan også gives afslag, hvis barnet er for lille, ikke siger så meget eller har et handicap, og derfor ikke er i stand til at sige, hvad det ønsker sig eller har brug for.

Børns rettigheder

Ifølge loven er dit barn et barn, indtil det fylder 18 år. Du har ansvaret for dit barn og kan bestemme over det. Men uanset hvad, har dit barn ­vigtige rettigheder som:

  • Du har som forælder primært ansvar for at tilvejebringe­ omsorg og tilfredsstillende levestandard­ for dit barn

  • Dit barn har ret til vejledning og støtte i forhold til socialforvaltningens­ sagsbehandling

  • Retten til at blive hørt betyder, at man har ret til at med­bestemmelse­ – det betyder ikke, at man skal bestemme, hvordan afgørelsen bliver

  • Dit barn har ret til at have en najorti med på kommunens møder, uden din godkendelse

  • Dit barn har ret til beskyttelse mod fysisk og psykisk vold.