
Har du brug for en bisidder?
En najorti er en voksen, som kan bistå dig i kontakten til myndigheder, og som kan gå med dig til møder i kommunen.
Er du barn eller ung og har brug for hjælp?
Ring på: 290028
Det er gratis.
Hvad er en najorti?
Najorti sikrer børn i Grønland en børnebisidder i mødet med myndighederne. På den måde får barnet eller den unge følgeskab af en voksen, når en socialsag afgøres. En najorti har til opgave at sikre, at barnets stemme og barnets perspektiv inddrages. Børns inddragelse i egne sager er et lovkrav og én af barnets rettigheder. Det er også en konkret måde at skabe en markant og positiv forskel for et barn og en ung.
I Grønland er ca. 700 børn og unge anbragt uden for hjemmet. Mange af børnene kender ikke deres rettigheder og deres handleplan. Mange forstår ikke, hvorfor de er fjernet fra hjemmet, og de er aldrig blevet inddraget i deres sagsforløb – heller ikke når der er taget beslutninger med alvorlige konsekvenser for deres liv. En najorti er et voksent menneske, som kan bistå et barn i kontakten til myndigheder, og som kan gå med til møder.
Najorti-indsatsen er et landsdækkende tilbud.
